Havnefesten 2003


Den 9. juli stillede Rønnebærholdet op til Havnefestfodbolden for 10 gang i træk. Dette jubilæum var ikke gået den lokal presses næse forbi, og i en større artikel i Horsens Folkeblad dagen efter kunne man læse om Rønnebærernes bedrifter.
Bodega Delfinen var igen i år blevet valgt som sponsor, og holdet bestod af: Zeb, Anders Juul, Rasmus, Morten, Thomas, Brian C og Claus Møller som var bartender på Delfinen. Han var kommet med i stedet for Kim Jørgensen som selv samme dag skulle opereres for en skulderskade.


Rønnebærholdet til havnefestfodbolden 2003 foran Bodega Delfinen inden de skulle spille. Øverst fra venstre er det holdleder Åge ”tømrer” Nielsen, Rasmus Hansen, Claus Møller, Morten Laursen, Anders Juul, og Delfin ejer Kate Nielsen. Nederst fra venstre er det Brian Christoffersen, Zeb Hvidtfeldt og Thomas Jørgensen.

Første kamp stod mod ”De Talentløse”. Kampen blev spillet med stor forsigtighed fra Rønnebærerne af, og den endte uden scoringer. Dette var man ikke utilfreds med fra Rønnebærholdets side af.
Næste kamp skulle så helst vindes og var endnu engang mod Lystcamping All Stars som bestod af brødrene Juelsen og deres venner.
Kampen endte 2-2, og vil bedst blive husket for den svinestreg som Bjørn Juelsen lavede på anfører Anders Juul, og som kostede Bjørn 10 armbøjninger. To gange var Rønnebærholdet foran på mål af Anders Juul og Brian Christoffersen, men begge gange lykkedes det Lystcamping at udligne. Det sidste mål scoret i kampens sidste sekunder, surt for Rønnebærerne.
Med dette resultat betød det at Lystcamping All Stars og De talentløse spillede uafgjort samtidig med at Rønnebærholdet vandt med minimum 5 mål over ”Piger Der Engang Var”. Dette hold var som antydet et rent pigehold, og derfor en overkommelig opgave.
Kampen blev vundet med 6-1. Zeb scorede et enkelt mål. Rasmus Hansen 2, og Brian Christoffersen lavede hattrick.
Dermed havde Rønnebærholdet gjort deres til at nå til kvartfinalen, men desværre spillede de to andre hold ikke uafgjort, og derved var Rønnebærerne endnu engang ude af turneringen efter den indledende runde. Men humøret var intakt, og der blev drukket en del øl på Delfinen bagefter.


Forrige side: Havnefesten 2002
Næste side: Havnefesten 2004