Havnefesten 2014

Havnefestfodbolden 2014 var Rønnebærholdets 21 deltagelse i træk. Dette år havde turneringen taget navneforandring til Mantadoc Cup, men reglerne var stadig de samme. 4 hold i hver gruppe, og kun vindere ville gå videre til semifinalerunden.

På holdet dette år var: Anders Juul, Zeb, Kim, Brian, Kenneth Gøeg, Dan, Christian Stobberup, Jan Jensen, Anders Thingholm, og så Morten Laursen som vendte tilbage efter 5 års fravær. Det var en stor fornøjelse at se holdets webmaster vende tilbage selvom det kun blev til en kamp nemlig den første som stod mod Charles Eagles 2. Dem havde man også mødt ved Glud Værtshusfodbold året før, hvor det var blevet til et knebet 1-2 nederlag.

Som altid lagde Rønnebærholdet meget defensivt ud, med Thingholm på mål og Zeb og Kim i forsvaret med Anders Juul lige foran. Det betød at næsten intet slap igennem Rønnebærholdets forsvar, men samtidig var Jan Jensen og Dan Jelsing nærmest overladt til sig selv i angrebet. Bedste bud på en scoring kom i det 2. minut da Anders Juul huggede en langskud af fra egen banehalvdel. Skuddet gik dog lige over modstandernes mål, og meget mere skete der ikke i den kamp, og derved sluttede det som det startede uden mål.

Næsten kamp var på papiret sværere end den første idet Jespers Pokaler havde en række talentfulde spillere i truppen. Specielt en af modstanderens spillere havde store tenikske evner og driblede fantastisk med bolden. Men takket været endnu en defensiv indsats af især douen Kim og Zeb, var man i stand til at tvinge ham ud i hjørnet af banen hvor det så løb ud i sandet. Midtvejs i kampen fik Jan Jensen så muligheden for at score alene med modstanderens målmand efter et godt udspark fra målmand Anders Thingholm. Jan scorede stensikkert, og fik derved æren for at have scoret Rønnebærholdets turneringsmål nr. 200 gennem tiderne. Efterfølgende lykkedes det Kenneth Gøeg og Christian Stobberup at følge op på Zeb og Kims defensive arbejde, og derved fik Rønnebærholdet en sejr på 1-0.

Derved havde man en god chance for at avancere til semifinalerundet, inden sidste kamp imod Nørderne fra Egebjerg. Denne kamp startede på samme måde som de to forgående, nemlig med en solid defensiv, og lange udspark fra Thingholm. Også denne gang gav taktikken resultatet da endnu et målspark langt op ad banen førte til et mål, denne gang fra Kim Jørgensens fod. Derved stod rønnebærerne med det ene ben i semifinalerunden, men netop som man allermest burde fortsætte den defensive stil, begyndte man at satse offensiv. Dette resulterede i 2 scoringer til modstanderne, og det nærmeste man kom en udligning var en kikset afslutning fra Kenneth Gøeg, som ellers kunne have blevet den første spiller over 40 år til at score for rønnebærerne. Derved sluttede det med et nederlag og exit for Rønnebærholdet, som i stedet måtte se Jesper pokalen gå videre fra gruppen, selvom man pardoksalt nok netop havde slået dette hold. Jespers pokaler endte faktisk med at få en 2. plads i hele turneringen, så derved kunne man holde hovedet højt efterfølgende hvor den for 4. år i træk stod på afterparty ved Gitte og Jepser Arnsbjerg som endnu engang havde sponsoreret holdet med firmaet Hasfeldt.

Her blev Morten Laursens comeback fejret med flæskesteg og shots, samtidig med at man så en kedelig VM-semifinale mellem Argentina og Holland, inden det hele sluttede i løbet af natten.

 


Forrige side: Havnefesten 2013
Næste side: Havnefesten 2015