Nyhedsarkiv

Fødselsdagsfest resumé


Så fyldte den gamle anfører 30 år, og det skulle self' fejres på behørig vis. Scenen var sat i Ålborg med masser af øl, sprut og god mad. Festen talte 4 medlemmer fra Rønnebærholdet samt 5 fra kaptajnens universitet. Fra holdet var det Morten, Kim J, Kim P. og Thomas J, vi savnede at se Zeb Hvidtfeldt, Brian C. og Dan Jelsing.
Holdmedlemmerne havde varmet op på vej til Ålborg med en kølig six-pack og lidt pølsevognsmad, fantastisk kombination. Gaven til kaptajnen blev købt i Elgiganten, og indpakningen var et helt kapitel for sig. Kim J. som tapemaster, Kim P. og Thomas J. som gavepapir/bånds master og undertegnede som cheerleader/spectator ;-) . Efter lidt besvær og indtapening af Elgigantens gulv var det Mission Accomplished og turen kunne fortsætte til kaptajnens lejlighed. Kaptajnen var rørt over gaven, som indeholdt en splinterny multifunktionsprinter, og takkede mange gange.
Inden længe ankom "kokkepigerne", Anders' bedre halvdel Louise og hendes veninde Patricia, og hvilken pragtfuld mad de lavede. En stor ros til de to "tøser" :-) . Efter anmodning fra pigerne var det tid til lidt opvarmning inden gutterne fra universitet ankom, og den blev tilvejebragt på det lokale poolcenter med en alle-mod-alle turnering med kolde fadøl til ganen. Turneringen endte som følger med nummer 1 først: Thomas J. , Kim P. , Anders, Kim J. og undertegnede. Jeg er ikke god til pool, men kan så til gengæld drikke det meget mere ;-) .
Nu hvor bunden var lagt, og resten af gæsterne var ankommet, var det tid til bajere, og masser af dem. Snakken gik lystigt henover bordet mens øllene trillede i ansigterne på folk, og inden vi fik set os om var tiden kommet til at gøre Jomfru Ane Gade usikker. Første stop i Gaden var Manhattan Bar hvor undertegnede som sædvanlig blev "fodret" med sjusser :-) 10 kroners bar er nu en herlig ting, ca. 1 time eller 2 omgange senere gik turen hen på den foretrukne LA Bar hvor der for alvor gik druk i den. Kim J., Kim P og undertegnede købte et par flasker sprut og gik i krig med dem. Den aldrende kaptajn og Kim P. var de første som måtte tage turen hjem til lejligheden, mens undertegnede, Kim J. og Thomas J. fortsatte endnu dog med et lille pitstop på McD. Thomas var den næste som måtte tage turen hjem til lejligheden, mens de to "unge" på holdet fortsatte deres druktur. Da flaske nummer 2 var tømt var undertegnede også klar til at tage hjem i lejligheden, kort efter fulgte Kim J. og sådan endte natten for Rønnebærholdets udvalgte.

Søndagen kom, og langsomt begyndte folk at vågne op til dåd, nogle med lidt mere ondt i skallen end andre. Undertegnede og Thomas gik til bageren efter morgenmad, mens de andre kom lidt til hægterne. Computeren blev tændt, Anders' nye printer blev sat til og gamle minder blev opfrisket i Championship Manager. Lidt reparationsbajere blev knappet op inden turen traditionelt gik ud til Ålborg stadion, denne gang til kampen mellem Aab og Vejle. Anders havde skaffet ståpladser nede iblandt Aab's tilhængere, og stemningen var som sædvanligt helt i top, godt hjulpet på vej af Vejle's elendige forsvar og Aab's kyniske angribere. 4-0 stod der på tavlen ved slutfløjtet, og det var ikke et mål for lidt. Undertegnedes stemme var som sædvanlig skrålet helt hæs, men det blev godt afhjulpet hjemme i lejligheden med et par kølige pils ifølgeskab med en lun pizza fra den lokale pizzapusher. Da maden var vel overstået gik turen hjemover til henholdsvis Horsens og via tog for undertegnede til Stenstrup. Endnu en kanonweekend var overstået i Ålborg. Tillykke Anders :-)


Skrevet af: Morten

Forrige side: Billedarkiv
Næste side: Turneringerne