Nyhedsarkiv

Rønnebærholdet i skadeshelvede


Tilbage ved årets Glud Værtshus Fodbold var Bo Jacobsen så uheldigt at beskadige sit knæ, allerede i holdets første kamp. Denne skade viste sig hurtigt at være alvorlig, og den dag i dag er Bo stadig ikke i stand til at løbe.

I sidste uge kom det så frem at Morten Laursen måtte indstille den aktive karriere fordi hans rygskade havde gjort ham fodboldinvalid.

Nu rammer endnu et uheld Rønnebærholdet da det viser sig at Kim Pedersen også er tæt på måtte opgive kampen til sin skade. Kim var udlånt til Juelsmindes oldboys hold for 2 måneder siden, og var så uheldig at skade sit knæ. Nyeste undersøgelser af knæet viser at det forreste korsbånd og ledbånd er sprunget, og at der er et brud på knoglen. Kim er derfor blevet tildelt en sygeplejerske (Ina) af Rønnebærholdets lægestab, som skal hjælpe ham med at komme på benene igen. Anders Juul nægter fremover at udlåne spillere til mindre hold, så det kan undgåes at de kommer skadet tilbage.

Vi håber at Kim kommer sig over skaden, og samtidig overvejes det at begynde at forsikre rønnebærspillerne, så en økonomisk kompensation kan godtgøre ligende tab som dem der i den seneste tid har ramt Rønnebærholdet. Første overvejelse går på at forsikre viceanfører Zeb Hvidtfeldts højre ben.


Skrevet af: Anders

Forrige side: Billedarkiv
Næste side: Turneringerne