Nyhedsarkiv

Rønnebærlegende fodboldinvalid & alternativ program for Fodboldgolf den 10/10


En trist nyhed har ramt holdleder Anders Juul. Rønnebærlegende og 5. mest spillede, Morten Laursen har måtte opgive kampen mod rygsmerterne, og har med 95% sikkerhed valgt at indstille fodboldkarrieren. Anders Juul håber dog som minimum at lokke Morten til at spille få minutter i en enkelt kamp til næste års Havnefestfodbold, så hans kamptotal slutter med 60 kampe.

Samtidig lover Morten at han stadig vil dukke op hvert år til Havnefest, som passivt medlem, mens det er mere tvivlsomt om han dukker op til Hellebjergfodbolden i fremtiden når han alligevel ikke kan spille. Mortens aktive karriere vil dog blive husket som en af de allerstørste og højdepunkterne var især hans matchvinderrolle i Bronzekampen 2000 ved havnefestfodbolden samt nedpløkningen af den lille pige ved samme turnering i år 1995.

Af andre nyheder kan det nævnes at arrangementet om fodboldgolf på lørdag den 10. oktober er lavet lidt om grundet få tilmeldte. I stedet spilles der på en bane i Nordjylland kl. 12.00 og P.T. er Kim Jørgensen og Anders Juul de eneste tilmeldte. Skulle man få lyst til at deltage i arrangementet skal man ikke længere tilmelde sig på hjemmesiden, men i stedet give Anders Juul besked hurtigst muligt på tlfnr. 50 90 82 22. Efter fodboldgolf, spilles der pool, inden turen går ned på Le Bar Bat i Jomfru Ane Gade for at se landskampen mellem Danmark og Sverige. Skulle man være interesseret i at læse mere om det nye sted der skal spille fodboldgolf, kan man klikke her: http://www.nordjyskfodboldgolf.dk/

Sidst men ikke mindst må dem som endnu ikke har stemt på månedens spørgmål gerne gøre det, så vi ved hvilken dag i julen det er bedst at spille Hellebjergfodbold.


Skrevet af: Anders

Forrige side: Billedarkiv
Næste side: Turneringerne