Nyhedsarkiv

Hjemmesiden opdateret efter Havnefestfodbold & Fodboldgolf den 6. september


Hjemmesiden er nu optaret efter den afviklede Havnefestfodbold i Juelsminde. Det vil sige at billedearkivet er blevet tilsat billeder i kategorierne: Juelsminde Havnefest, Andre Bileder, Udenfor banen samt Træningen. Desuden er Kamp-, scorings- og bisselisten opdateret ligesom en detaljeret beskrivelse af Havnefestfodbolden 2008 er at finde i kategorien Turneringerne. Spillerprofilerne er også rettet til ligesom sponsorsiden er Up-to-date. Det eneste der nu mangler er videoklipne fra Carlsberg Cup, samt et enkelt klip fra havnefestfodbodlen. Dette er Morten i gang med og de ville kunne ses i nærmeste fremtid.

Lige så interessant er det at Brian og Rasmus har stablet en gang fodboldgolf på benene. Datoen for denne begivenhed er lagt til lørdag den 6. september, og stedet er ved Ry, syd for Silkeborg. Brian og Rasmus plan er indtil videre at vi skal mødes hos Brian i Horsens til morgenmad og derefter køre der op i samlet folk for at finde ud af hvem der er Rønnebær-fodboldgolf-champ 2008. Efterfølgende er det så meningen vi kører ned til Rasmus i Dagnæs og griller for at slutte dagen helt perfekt af. En mere deltaljer plan lægger klar om et par uger, men indtil da bedes I alle gå ind og tilmelde eller framelde Jer begivenheden. Dette gøres ved at klikke på linjen Fodboldgolf i Ry d. 6. september som findes på forsiden af hjemmesiden under "Mulige tilmeldinger i øjeblikket". Husk at give besked uanset om du kan komme eller ej, så Rasmus og Brian ved hvor mange de skal købe mad ind til. Alt i alt regner de med det kommer til at koste 200 kr. i alt pr. person. Dette beløb dækker både morgenmad, kørsel, fodboldgolf og grillmad.

N.B. det skal dog gøres opmærksom på at bliver det kæmpe regnvejr den 6. september aflyses arrangementet, men vi håber selvfølgelig på godt vejr.

Husk også at have indbetalt kontingent til Thingholm inden da. Hvordan det gøres kan læses i forgående news.


Skrevet af: Anders

Forrige side: Billedarkiv
Næste side: Turneringerne