Nyhedsarkiv

Facit på Glud værtshus fodbold.


Resultatmæssigt blev Rønnebærholdets debut ved Glud værtshus fodbold ikke nogen succes. Et point og en målscorer på 2-11 taler for sig selv. Alligevel er der som altid grund til smil, for anfører Anders Juul´s målsætning var først og fremmest samlling af den gamle bande, og et håb om at komme på tavlen både point- og scoringsmæssigt, hvilket lykkedes. Den første kamp ved turneringen stod mod et hold som hed TV-Glad. Kampen endte 0-0 og vil mest blive husket for en velspilledende debutant i målet i form af Lars Nielsen.

Lidt mindre heldig var Lars og resten af holdet i næste kamp hvor man led sit til dato største nederlag til Johanssens Biler på hele 1-8!!!! Rønnebærholdets målscorer var Anders Thingholm. Den sidste kamp var derfor kun af kosmetisk betydning og Rønnebærholdet måtte endnu engang forlade banen som taber, denne gang med 1-3 til Brune Stjerne. Målscorer i denne kamp var Kim Jørgensen.

Efter kampene steg de positive elementer dog, da rønnebærspillerne mødtes hos Ebbe kørerlærer på Wedelsgade 6 i Juelsminde for at spise aftensmad, sponsoreret af Jesper Arnsbjerg. Rigelige mængder alkohol og en teoriprøve i Ebbes undervisningslokale var samtidig med til at gøre aftenen særdelels underholdende, så alt i alt blev det endnu en historisk dag i Rønnebær regi.

En fuld beskrivelse af turneringen kan læses i kategorien Turneringerne under kategorien Glud værtshus fodbold 2007.


Skrevet af: Anders

Forrige side: Billedarkiv
Næste side: Turneringerne