Rønnebærarkiverne

Havnefestfodbolden 2020 aflyst pga. Corona. Fodbold på Rønnebærvej planlægges i stedet


Grundet Coronakrisen har den Danske regering valgt at forbyde alle festivaller indtil den 1. september 2020, Dette betyder at Juelsminde Havnefest, og derved også Havnefestfodbolden, er aflyst og vi kommer derfor ikke til at spille vores 28. turnering i år. Vores første kamp havde ellers været vores kamp nr. 100 i turneringens historie, men alt dette må vente til 2021, hvor det hele forhåbentligt er tilbage til normalen.

I stedet har de fleste spillere tilkendegivet at de stadig gerne vil mødes og spille fodbold i uge 28 på Rønnebærvej i stedet. Der er derfor lavet en afstemning på vores Facebookside hvor man kan tilkendegive om man foretrækker det skal være om onsdagen eller om lørdagen i uge 28. Et link til aftemningen findes lige her: https://www.facebook.com/groups

Der arbejdes også på at holde en fest om aftenen efter fodbolden, og der er åben for forslag fra alle, om hvor og hvordan det skal forløbe.

Ligeledes hvis nogle kan skaffe nogle net til målene på Rønnebærvej som vi kan sætte i der over, er de meget velkomne til at give besked. Eventuelle udgifter vil selvfølgelig blive delt i mellem os spillere.

En nærmere plan for uge 28 følger derfor senere på året.


Skrevet af: Anders

Forrige side: Bestyrelsen
Næste side: Billedarkiv