Nyhedsarkiv

Program for Glud Værtshusfodbold klar


Så er hele programmet for Glud Værthusfodbold på lørdag den 27. juni klar og ser således ud:

Vi mødes ved Glud skole kl. 9.20 og klæder om, og derefter går vi op og slår vores pavillon op, da der muligvis kan komme regnbyger. Holdet i år består af følgende spillere: Zeb, Anders Juul, Dan Jelsing, Kenneth Gøeg, Jan Jensen, Christian Stobberup, Jan Marschall samt hans ven Nikolaj Jepsen. Vi kan stadig godt bruge en målmand, så hvis nogen kender en der kan stå på mål for os, så sig endelig til. Folk der skal have et lift fra Horsens kan evt. prøve at give Stobberup et ring.

Vi skal spille fire kampe i gruppe 3 som ligger på følgende tidspunkter:

Kl. 10.00: Rønnebærholdet - FC Hammel Scooter Forening

Kl. 11.30: Rønnebærholdet - Hold min øl 2

Kl. 12.10: Rønnebærholdet - Gags.dk

Kl. 13.40: Rønnebærholdet - Anders & de andre

Vores spilleretrøjer er lige som sidste år de grønne trøjer fra Oktan som vist på billedet. Har du din trøje fra sidste år, så tag den med, ellers har Zeb et par stykker med.

Som altid er det kun gruppevinderen der går videre, og såfremt det skulle ske spiller vi igen kl. 15.35. Elles er det meningen vi tager over til Zeb i Overby til afterparty hvor der vil blive serveret øl og sodanvand samt røde pølser, brød m.m. Hver spiller skal tage 50 kr. med som betaling for dette.

Ca. kl. 19.00 slutter festen hos Zeb og vi fortsætter herefter på Cafe Corner i Juelsminde hvor vi kl. 21.00 vil kunne se Danmarks U21-hold spille semifinale ved EM.

Vi ses på lørdag.


Skrevet af: Anders

Forrige side: Billedarkiv
Næste side: Turneringerne