Nyhedsarkiv

Store Festweekend hos holdkaptajn Anders Juul


Føj for en weekend! Der var samlet 6 medlemmer af det famøse Rønnebærhold. Selvfølgelig kaptajn Anders Juul, derudover var de fremmødte, Thomas Jørgensen, Zeb Hvidtfeldt, Kim Jørgensen, Dan Jelsing samt undertegnede. Fredagen startede ganske okay med kanont vejr og lidt køligt til ganen. Kim Jørgensen fik hurtigt pisket en stemning op da han råbte "LIVERPOOL" fra kaptajnens vindue, inden længe var vi flre der gjaldede i kor. Så var tiden kommet til at daffe i byen, det var jo store sjus-aften i Aalborg. Vi startede vores pubcrawl på LA Bar hvor den stod på bordfodbold og 10 kr's bar, hvilken herlig kombination ;-) Natten blev hurtigt til morgen og spillerne ankom spredt tilbage til kaptajnens lejlighed for at sove rusen ud.
Lørdagen bød på sambarytmer, superligabold i høj klasse samt den klassiske tour de jomfru ane gade ;-) Aalborgs gaders var fyldt til bristepunktet med feststemte mennesker klædt i alverdens kostumer, en herlig opvarming til eftermiddagens brag på Aalborg stadion mellem Aab og Brøndby. Superligakampen var et kapitel for sig! hvilket et brag af en kamp vi var vidne til, vi havde til Thomas Jørgensens store fortrydelse fået pladser nede blandt de lokale fanatiske Aab fans og mage til stemning skal man lede længe efter! Kampen endte 3-3 så vi fik fuld valuta for pengene! Nu var der dømt opvarmning hjemme i lejligheden til aftenens bytur i Gaden. Der blev provianteret i den lokale biks med et par flasker sprit og dertilhørende sodavand. Stemningen var god men bar præg af en temmelig hård fredag nat / lørdag morgen . Tiden var nu kommet til at gøre Gaden usikker, og så kom shocket! Samtlige beboere i Aalborg midtby havde åbenbart forvildet sig ind på Gaden samtidigt med os, så næsten samtlige værthuse var proppet til bristepunktet med tørstige kunder. Vi prøvede forgæves at finde nogen pladser hvor vi kunne få slukket vores begyndende tørst men vi opgav hurtigt og smuttede hjem til lejligheden. Efter lidt computerspil og lidt drikkeri var der dømt udsolgt hos de fleste og roen faldt over lejligheden.


Skrevet af: Morten

Forrige side: Billedarkiv
Næste side: Turneringerne